Esbjerg Krisecenter
Vores formål og værdigrundlag
Vores formål
Esbjerg Krisecenters formål er at tilbyde midlertidigt døgnophold til kvinder, som har været udsat for fysisk eller psykisk vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte (Serviceloven §109).
Vores værdigrundlag
På Esbjerg Krisecenter har vi det rart, både med hinanden og med kvinder og børn. Vi hjælper og passer på hinanden. Vi giver plads til at kunne dele sorger og sejre, og vi bakker hinanden op. Humor og en god tone er vigtig i vores hverdag.
Vi lægger vægt på at kunne tilbyde den enkelte kvinde råd og vejledning ud fra hendes specifikke behov, og med hver vores faglighed forsøger vi at bidrage til, at kvinden føler sig hjulpet til at komme videre i sit liv.
At være ordentlig er vigtigt for os, både i forhold til kvinder og børn i huset, i forhold til vores samarbejdspartnere og ikke mindst i forhold til hinanden. Vi siger det, vi gør, og gør det, vi siger.