Esbjerg Krisecenter

Bo på krisecenter

På Esbjerg krisecenter har vi udviklet det første danske dialogværktøj målrettet børn på krisecentre, støttet af Ole Kirk’s Fond. Materialet hedder ”Bo på krisecenter”.

Esbjerg Krisecenter

Børn, som kommer på krisecenter oplever, at deres situation er præget af store forandringer og usikkerhed både for sig selv, deres evt. søskende og deres mødre. Forud for deres ophold har nogle af børnene selv været udsat for vold og/eller oplevet, at deres mor har været det.

Fælles for alle børn er, at deres nervesystem er påvirket af de svære oplevelser, de har fået ved at leve i en familie med vold.

Derudover kan der være et stort savn efter hverdagen, deres legetøj, kæledyr, venner og deres far. Det kan forårsage stress, være overvældende, og mange stærke følelser kan komme i spil.

Derfor har Esbjerg Krisecenter i samarbejde med FACE:IT, udviklet det første danske dialogværktøj målrettet børn på krisecenter. Et værktøj der kan bruges i arbejdet børn, følelser og traumer. 

Som en del af dialogværktøjet har Esbjerg Krisecenter og FACE:IT udviklet følgende materialer:

Bogen ”Bo på krisecenter”

Første del af bogen handler om Bo, hvor hans tanker og følelser bliver fortalt i forbindelse med at han kommer på krisecenter og skal bo der. Anden del handler om Bos lillesøster, Bodil og hendes opfattelse af at komme på krisecenter.

Bo og Bodil har hver deres følelsesmæssige reaktionsmønster. Hvor Bo mest vender følelserne udad, vender Bodil følelserne indad.

12 små film

Bos far slår
Bo tager ansvar for sin lillesøster
Bo føler sig ikke alene mere
Bo har en hemmelighed
Bo savner sin venner
Bo har ikke lyst til at snakke
Bo savner sin far
Bo savner sit værelse
Bodil er tavs
Bodil siger fra
Bodil snakker ned Bimse
Bodil bliver vred på Bimse

Kulør på humør

Et brætspil, som har til formål at give børn og unge mulighed for at tale om de ting, som fylder, og som er vigtige for dem. Samt giver dem mulighed for at sætte grænser for sig selv .I brætspillet veksler vi mellem det alvorlige og det legende element, hvor børnene oplever at kunne dele følelser med andre på en ufarlig måde.

Bo trækker vejret

Når børnene kommer på krisecenter bliver de instrueret i reguleringsøvelsen ”Bo trækkervejret”. Øvelsen er fra bogen af samme navn ”Bo trækker vejret” som hjælper på at regulere nervesystemet på flere niveauer.

Hver familie som kommer på krisecenteret får udlevet bogen, som de må tage med sig, når de rejser fra krisecenteret.

BOSNAKKEKORTENE

BOSNAKKEKORTENE hører til brætspillet ”Kulør på humør” men kan bruges separat. Halvdelen af kortene er udarbejdet specielt til krisecentrene, men kan bruges af alle.
BOSNAKKEKORTENE kan hjælpe børn og unge med at få sat ord på det som kan være svært. Barnet og den unge får også mulighed for at få bearbejdet og identificere emner som tab, vrede, forandringer i familien, men også det som giver håb og glæde.

BOSNAKKEKORTENE kan bruges til forskelige spil. Fx vendespil–fisk–Super Bo (ligner sorte Per)– quiz og byt. Igen kan vi veksle mellem det det alvorlige og legende element.

Nej - tak kortene

Nej-tak kortene er også en del af brætspillet ”Kulør på humør” som kan bruges separat.Børn, unge og voksne skal kunne sige Nej-tak, hvis der er noget man ikke har lyst til at sigeeller gøre.

At kunne sige Nej-tak er med til at mærke og markere sine grænser. Dette er vigtigt, da viellers kan komme til at tolerer, gøre og sige ting vi efterfølgende vil fortryde.

Med Nej-tak kortene er der også mulighed for at spille vendespil eller snakke om,hvilke Nej-tak kortman kan lide eller ikke lide

Mor og barn bogen

Det er vigtigt, at børnene får mulighed for at få bearbejdet og snakket om det som er svært. Men det er også vigtigt, at mor får en viden og forståelse for, hvordan hun kan hjælpe sit barn både under og efter endt ophold på krisecenteret.

Det har derfor været vigtig for os at udarbejde ”Mor og barn bogen”, som beskriver og støtter det som mor selv kan arbejde med både i forhold til sit barn med også i forhold til sig selv.

På krisecentret får mor sin egen ”Mor og barn bog” som er hendes arbejdsbog og som hun må tage med sig, når hun rejser.

I dialogværktøjet indgår der også materialer, som FACE:IT har udviklet og som understøtter arbejdet med ”Bo på krisecenter”

Metal Bo

Bo består af en malet magnet ansigt med 11 flytbare magneter, hvilket gør det til et dynamisk redskab, som gør at vi kan arbejde med mange forskellige udtryk, samtidig med at det kan vise følelsernes foranderlighed.

Vi giver børnene mulighed for at spejle sig i Bo og hans oplevelser gennem social-stories. Derudover har børnene også mulighed for at fortælle deres egen historie.

Bo bruges til at understøtte børns følelsesmæssige udvikling, træne empati og bruges i konfliktløsning. Bo kan bruges til at udtrykke det som er svært og gennem eksternalisering kan der på en nænsom måde arbejdes med følelser, som er svære for barnet at tale om.

Bo kan bruges både individuelle-og i gruppesamtaler

Udbredelse

Udover at Esbjerg Krisecenter sammen med FACE:IT har udviklet og udarbejdet materialerne til ”Bo på krisecenter” har projektet også andre vigtige formål.

Esbjerg Krisecenter og FACE:IT ønsker, at ”Bo på krisecenter” udbredes til alle krisecentre i Danmark, så krisecentrene kan arbejde med børnene ud fra et fælles redskab. Hertil ønsker vi også, at skabe genkendelighed for børnene, hvis de af sikkerhedsmæssige årsager skal flyttes til et andet krisecenter.

Derfor har vi undervist andre krisecentremedarbejdere i brugen af materialet til at åbne svære samtaler og i arbejdet med børnenes følelser. 

I dag er ”Bo på krisecenter” implementeret på 30 af landet krisecentre.