Næste introduktionsmøde

Dato:

Sidste mandag i måneden

Tidspunkt:

14:00 - 15:00

Sted:

Borgergade 6, 6700 Esbjerg

Esbjerg Krisecenter

Frivillig

Bliv frivillig hos Esbjerg Krisecenter

På Esbjerg Krisecenter sætter vi stor pris på den frivillige indsats i arbejdet med at støtte kvinder og børn til et godt liv uden vold. Som frivillig hos Esbjerg Krisecenter skal man ikke sagsbehandle eller rådgive beboerne om specifikke forhold, men i stedet sikre, at krisecentret er en tryg, omsorgsfuld og værdiskabende base for beboerne.

De frivillige bidrager til, at der altid er nogen i huset, man kan tale med, at der er hjælp at hente til praktiske opgaver, og der er tryghed dag og aften, såfremt det faste personale afvikler ferie, er ramt af sygdom mm.

På Esbjerg Krisecenter sætter vi stor pris på mangfoldighed og ønsker derfor også frivillige med alle typer baggrunde, køn, etnicitet, kultur og faglighed.

Som frivillig er det selvfølgelig vigtigt, at der udvises respekt for andre mennesker, uanset religion, kultur, politisk observans, nationalitet, etnicitet og seksualitet. Vi forventer, at de frivillige har evne til at bevare overblikket og er nærværende og engagerede, i de mennesker de møder under det frivillige arbejde. Samtidig lægger vi vægt på, at de frivillige har en god situationsfornemmelse, og at deres handlinger er i overensstemmelse med Esbjerg Krisecenters værdigrundlag.

Krav til frivillige

Hvad laver man som frivillig?

Som frivillig kan man være en del af vagtgruppen eller aktivitetsgruppen. Nogle frivillige er også repræsenteret i begge grupper.

Er du en del af vagtgruppen byder du selv ind på de vagter, som passer ind i dit liv. Du har derfor selv stor indflydelse på, hvor mange timer du vil bruge som frivillig.

Det samme gælder hvis du er en del afaktivitetsgruppen. Her er det også muligt at have indflydelse på, hvad du gerne vil lave af aktiviteter med kvinder og børn i huset.

Indhold på vagter kan f.eks. være:

Som frivillig vil der være mulighed for at deltage i ca. 4 arrangementer årligt, som f.eks. faglige oplæg og sociale aktiviteter.